Information
Den hæklede pung måler ca. 16 x 11,5 cm
En fin lille hæklet pung med plads til de mest nødvendige ting og lige til at have med i tasken. Du kan sætte dit personlige præg med valg af foer og gøre den ekstra lækker med de sidste små detaljer i form af lædersnor og en træperle.
Hækleopskriften er lige til at gå til og der er step-by-step guide til montering af foer. Du kan også undlade foeret og sy lynlåsen direkte på den hæklede pung.
Opskriften er en e-opskrift og indeholder vejledningsbilleder. Opskriften hækles ud fra en magisk ring. Derefter hækles der rundt i omgange (omg) med ind- (indt) og udtagninger. Anvisninger, der står i mellem *…* skal gentages det antal gange som er angivet.
Så snart du har gennemført dit køb, modtager du en mail med et link til din opskrift.
Du kan altså downloade din hækleopskrift og komme i gang med det samme. Det kan være en god idé enten at gemme opskriften på din computer eller at udskrive den.
Materialer
Bomuldsgarn
Hæklenål 3,5
Nål uden spids til montering
Bomuldsstof til foer
1 lynlås på 18 cm
Sytråd
1 træperle
Lædersnor
Opskriften indeholder følgende maske- og stingtyper:
Luftmasker (lm)
Fastmasker (fm)
Stangmasker (stgm)